Til kamp mod skimmelsvampene
Forebyg svampenes indtog i boligen
Man bør hellere tale om forebyggelse, frem for behandling når man taler om skimmelsvampe.
Der skal være 3 forhold til stede i en ejendom for, at skimmel kan udvikle sig: fugt, varme og et grobundsmateriale som skimmelsvampen kan gro i.
Varmen og materialet kan være svært at fjerne fra vores huse, så det vi skal sørge for, er at holde huset og vores bygningsdele tørre. For udover skimmelsvampe, kan fugt og vand også give trænedbrydende svamp, som decideret nedbryder vores huse.
En af de væsentligste årsager til at vi får skimmelsvamp er vores brugeradfærd. Mangelfuld udluftning og alt for meget ”fugtproduktion” inden døre, er i 9 ud 10 tilfælde årsagen til skimmelvækst. Vi lufter for lidt ud, for det er jo koldt. Vi bader for åbne døre, koger spaghetti uden at bruge emhætte og så tørrer vi tøj indendørs, for bare at nævne de væsentligste. Alt dette giver for megen fugt inden døre, som så sætter sig på kolde vægge, vinduer mv. som kondens.
Men når man så har fået skimmelsvampe, skal det naturligvis fjernes. Læs nærmere om dette i næste afsnit.
Fjern skimmelsvamp
Sådan kommer du af med svampene
Det er som oftest relativt nemt af fjerne selve skimmelsvampene. Men det kommer selvsagt meget an på hvad det er som er blevet angrebet, og ikke mindst hvor det er.
Men det der ofte er jokeren i skimmelsvampeangreb er, at man ikke altid kan afgøre om man kan se det hele. Ofte sidder skimmelsvampene gemt, og det er derfor ikke altid nok blot at vaske overflader ned, hvis man ønsker at fjerne skimmelsvamp.Eksempelvis kan man sagtens vaske lidt skimmelvækst ned fra et fodpanel i hjørnet af soveværelset. Men her oplever vi ofte, at der sidder mindst lige som meget vækst inde bagved fodpanelerne, for ikke at tale bag om tapetet/vævet eller lign. Er man derfor i tvivl, bør man kontakte en fagmand, (en byggesagkyndig, eller en decideret sanitør). De kan i langt højere grad fjern skimmelsvamp og ikke blot overfladisk svamp. Det kræver i mange tilfælde en større skimmelsvamps behandling, hvis man ønsker at komme fugten helt til livs.
Der findes en række metoder til at fjerne skimmelsvampe. Valg af nedrensningsmetode afhænger meget om det berørte materiale og omfanget.
Er der tale om små områder i huset, (badeværelsesfliser og fuger, vinduer mv.) er det oftest rigeligt blot at vaske med alm. sæbevand.
Ofte vælger man dog at bruge desinficerende midler såsom Rodalon, eller andre klorinholdige produkter. Man skal blot huske, at disse midler ofte er mindst lige så skadelige for indeklimaet som selve skimmelsvampene. Der findes dertil en række mere prof. midler, såsom Hysan som afrensende og desinficerende middel.
Videre kan man efterfølgende vælge at benytte mere forbyggende midler, produkter som indeholder fungicider. Her skal man se sig godt om, og ikke bruge produkter der er mere skadelige for indeklimaet end selve skimmelsvampene. Vi ser ofte private folk eller håndværkere benytte alt for skrappe midler inden døre.
Generelt er nedrensning og sanering efter større skimmelsvamps-angreb ikke et gør-det-selv job. Og man bør klart kontakte professionelle firmaer til den slags opgaver.
Disse firmaer benytter sig ofte også af kemikaliefri metoder, såsom damp- eller is afrensning.
Skimmelsvamp bekæmpelse
Få bugt med skimmelsvampene
Bekæmpelse af større og væsentlige skader med skimmelsvamp bør overlades til professionelle aktører. Denne faggruppe hedder sanitører, og der findes en række gode firmaer i Danmark som er specialister til skimmelsvamp bekæmpelse. Bekæmpelse af skimmelsvampe er et relativt farligt arbejde, og kræver personlige værnemidler. Dette skyldes at selve skimmelsvampene er farlige at omgås, og ikke mindst når man begynder at ”pille” ved dem. Dertil er bekæmpelsesmidlerne, som også kan være sundhedsskadelige, samt støvpartikler mv.
Der findes mange behandlingsmetoder, og valg af metoder er noget som bør overlades til professionelle rådgivere eller sanitøren selv. Men som hovedregler bør man langt hen ad vejen undgå brugen af kemikalier, da disse kan være lige så skadelige for indeklimaet som skimmelsvampene.
Bliv meget klogere på skimmelsvamp, bekæmpelse heraf og hvordan vi hos Byggesagkyndig.nu kan være behjælpelig.
Lige meget hvilket stadie det skulle være på.
Kontakt os her, hvis du er ramt af skimmelsvamp.
Se de mest typiske tegn på skimmelsvamp i boligen nedenfor eller læs mere om
skimmelsvamp symptomer her.
Symptomer på at du er eksponeret for skimmelsvampe
De typiske tegn på skimmelsvamp i boligen
- Træthed
- Røde og kløende øjne
- Hovedpine
- Åndedrætsbesvær
- Allergiske symptomer
- Snue og tilstoppet næse
- Overfølsomhed
- Hududslæt