Kontakt

Voldgift samt Syn & Skøn

Hvad er forskellen på Voldgift, Ankenævn, retssager og syn og skøn?
Vi har skrevet en artikel, der lister alle disse mange spørgsmål op og giver dig overblik.

Voldgift, Ankenævn, retssager og syn og skøn - og forskellen på dem alle

Når der opstår fejl og mangler i byggeriet, vil man som forbruger gerne kunne klage over sin håndværker. Men hvor er det lige man skal rette sin klage? Mange blander ydermere begreberne og institutionerne sammen. Men det er heller ikke helt nemt, og hvorvidt man skal bruge den ene eller anden forvirrer selv fagfolk i branchen. Og for at gøre det hele værre, er der også en del overlap mellem dem. For hvor den ene stopper, kan den anden tage over. Og skønsmanden kommer ofte fra Voldgiftsnævnet, men agerer også i de almindelige retssale.

Syn og Skøn-artikel billede (stor)
Foto: Byggesagkyndig.nu
Af Afdelings- og Kvalitetschef Morten Mathiasen, (Bygningsingeniør, Syn og skønsmand, faglige dommer mv.

Uenigheder og tvister

Det går desværre ofte galt i byggebranchen. Det ved de fleste. Derfor findes der også flere ankenævn, Voldgiftsretter/-institutioner mv. i denne branche, end i andre brancher; og mange byggesager ender endda i byretterne, og nogle gange helt oppe i både Landsret og Højesteret.

Byggeri er komplekst, og med de ofte store beløber og risici der er på spild, skal der ikke meget til, at parterne i en sag kan blive (meget) uenige. Læg hertil forbruger-faktoren, at alvorlige byggesvigt og forsinkelser går ud over hus og hjem, ligesom alvorlige fejl og konkurser kan lede til frygtelige økonomiske problemer for private husejere.

Mange uenighederne løses heldigvis med dialog mellem parterne. Men når parterne så bliver rigtigt uenige, er der i fagsproget tale om en tvist.

Tvisterne går oftest på de tre samme ting: Økonomi, tid samt fejl og mangler.

Fejl og mangler, klager over kvaliteten og ikke mindst omfanget af det udførte - altså hvad der skulle og burde være med i tilbuddet. Dertil handler en rigtig stor andel af sagerne om økonomiske uenigheder, og her meget ofte om ekstraregninger, og rimeligheden af disse - hvoraf det igen handler meget om definitionen af hvad der er med i entreprisen og aftalen.

”Voldgiftsnævnet behandler ca. 300 sager om året. Der udsendes skønsmænd til ca. 1.000 sager om året.
Byggeriets ankenævn har ca. 740 klager igennem ankenævnet”.

Forskel på erhverv og forbrugere

Prof. parter
Hvis parterne er professionelle, er der typisk indgået en aftale der bygger aftalebetingelserne AB92. Denne er nu erstattet af AB18, og fremadrettet vil aftalerne parterne imellem bygge på den nye AB18. Branchen har dog været noget tilbageholdende med at tage de nye aftalebetingelser til sig.

Professionelle parter er prof. bygherre som hyrer en entreprenør, og det kan være mellem en total- eller hovedentreprenør som hyrer underentreprenører. Prof. parter vil som oftest havde en kontrakt med hinanden der bygger på AB18, (AB92); og jf. disse aftalebetingelser skal tvister løses i Voldgift for Byggeri og anlæg.

Aftalebetingelserne i AB18 er ikke beregnet til brug mellem prof. parter og en forbrugere, (§1). Men da der er aftalefrihed i Danmark, kan man reelt godt bruge betingelser som forbruger, og en enkelt af de store typehusfirmaer har allerede indarbejdet AB18 i deres betingelser.

Læs nærmere om AB92, ABT93 mv. 

Klik Her


Voldgift for byggeri og anlæg

Voldgiftsnævnet er en privat organisation som er uafhængig af nogle parter. De modtager heller ikke offentlig støtte, og er non profit.
Voldgiftsnævnet behandler tvister med brug af professionelle eksperter indenfor deres felt.
Forbrugere kan godt føre sager i Voldgift, men forbrugeren kan vælge ikke at følge Voldgiftsrettens afgørelse. Så må man tage sagen videre til de civile domstole. Der er langt imellem sager i Voldgiftsretten, hvor der er private bygherre involveret.

Voldgift har den fordel, at de bedre kan håndtere flere parter. Eksempelvis en etageejendom overfor en entreprenør og en rådgivende ingeniør. Omvendt er bagsiden ved voldgift, at sagen ikke kan ankes, i modsætning til de civile retter hvor man anke fra byretten og gå videre til Landsretten, og derfra videre til Højesteret. Dette skal man være særligt opmærksom på som privat forbruger.

Læs mere om Voldgiftsnævnet

Klik Her


Tidligere indgik private også aftaler der byggede på AB92 og ABT93, hvori det (også) fremgår at tvister skal håndteres i Voldgift. Men med de nye AB18 regler er den private forbruger reelt skrevet ud af betingelserne, og dermed er det nok mere eller mindre slut med private bygherre i Voldgiftsretten.

Private forbrugere

Som privat forbruger, (lægmand) er der en langt større forbrugerbeskyttelse, når man handler med et prof. byggefirma/entreprenør eller håndværker.
Her kan/skal aftalebetingelserne AB Forbruger bruges, som passer til den såkaldte forbruger standardaftale - som desværre alt for få kender til. I disse betingelser henvises der til at tvister og andre uoverensstemmelser skal løses og afgøres via Ankenævnene eller domstolene.

Alt for mange private folk får ikke skrevet kontrakt med deres håndværker, ligesom der heller ikke er styr på forsikringer, og ja sågar meget dårlige beskrivelser af den (dyre) ydelse man har bestilt og købt.

Købeloven har et lille afsnit om køb af håndværkerydelser og byggematerialer. Men ellers når det er sagt, så kan man som privatperson stå utroligt dårligt i et fejlslået byggeprojekt.
Når tvisten opstår mellem private husejere og entreprenøren har man reelt to muligheder for at klage og føre sag imod entreprenøren – enten via et af ankenævnene eller ved at stævne og gå i retten.

Byggesagkyndig_Vindue
Foto: Byggesagkyndig.nu - Syn og skønsmanden besigtiger håndværksarbejderne.

Ankenævn – et forbrugerklagenævn

Mange byggefirmaer og håndværkere er medlem af de to store brancheorganisationer, hhv. Dansk Byggeri og Dansk Håndværk. Til begge organisationer er der tilknyttet et ankenævn, hvor man kan klage over byggearbejderne.
Ydermere er der også et ankenævn for tekniske installationer, (el, vvs) som hører til brancheorganisationen Tekniq.
Man kan dog godt klage over el- og vvs-arbejder hos både Dansk Byggeri og Dansk Håndværk. Men man kan ikke klage over en tømrer via Tekniq.
Vil man klage over anlægsarbejder, kan man klage til Danske Anlægsgartnere.

Man kan læse lidt mere generelt om ankenævn her hos Forbrugerstyrelsen.

Ankenævnene er forbrugerklagenævn, som kun er beregnet til at håndtere private sager.
Sager mellem to erhvervsdrivende afvises. Det gælder også, hvis en frisørsalon, (lægmand) eksempelvis klager over et udført håndværk i butikken – og sågar også hvis der er tale om et hus der delvist bruges til erhverv og privat.

Ankenævnene, (dem der vurderer sagen) består af sekretariaterne som står for det praktiske, og så er der selve nævnet som behandler og dømmer i sagerne.
Medlemmerne af nævnet består typisk af en dommer, (eller tidligere dommer) sammen med to repræsentanter fra hhv. Dansk Byggeri eller Dansk Håndværk, og to repræsentanter for de private, (typisk fra Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet Tænk).

Der er lidt forskel på de to byggeankenævn, men de arbejder nogenlunde ens. Medlemmerne af Dansk Håndværk er ofte mindre håndværksmestre, som også er medlem af andre mindre håndværksorganisationer, eksempelvis Danske Malermestre.

Læs mere om Byggeriets Ankenævn

Klik Her

Klageprocessen

Først klager man sin sag overfor det ansvarlige byggefirma. Typisk både mundtligt og senere skriftligt. Kommer der ikke nogen løsning og tilhørende udbedring ud af dette, kan man vælge at klage over firmaet i det tilhørende ankenævn. Er firmaet derfor medlem af Dansk Byggeri, går man i Byggeriets Ankenævn, og er det medlem af Dansk Håndværk, går man til Håndværkets Ankenævn.
Kort fortalt behandler ankenævnet så klagen derfra. Sagen vurderes først om den egnet til vurdering i ankenævnet.

En del sager afvises

En del sager afvises helt for videre behandling. Typisk afvises sagen fordi der er tale dårligt bevisførelse, og sagen bygger på tvivlsomme grundlag. Og så findes der andre årsager til at sagerne afvises.
Ud af de ca. 740 sager afvises ca. 200 af dem.
Figur 22 Byggeriets Ankenævn
Figur 22 i Årsopgørelsen 2018 fra Byggeriets Ankenævn.


Sager over 1 mio. kroner.

En typisk misforståelse er, at man kan klage over alle byggesager. Men ankenævnene behandler ikke sager som har en samlet entreprisesum over 1 mio. kroner. Dette udelukker helt typehus-byggerier, og andre større sager.
Dette blev indført i 2003, hvor det blev besluttet af bl.a. Forbrugerrådet. Forklaringen er forenklet, at Ankenævnene ikke skulle blive en losseplads for alenlange mangellister, som skulle behandle alt for små malermangler til større problemer.
I dette tilfælde må man som ny husejer stævne firmaerne.
Figur 23 Byggeriets Ankenævn
Figur 23 i Årsopgørelsen 2018 fra Byggeriets Ankenævn.

Lidt som erstatning kom der også den lovpligtige Byggeskadeforsikring, som trådte i kraft i 2008, hvor det siden da har været obligatorisk for professionelle bygherrer, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse, at tegne en byggeskadeforsikring.
Byggeskadeforsikringen tegnes til fordel for ejeren (eller lejeren) af den private bolig og løber i 10 år. Den tegnes og betales af den professionelle bygherre, dvs. en totalentreprenør (fx et typehusfirma) eller hovedentreprenør (hvor én entreprenør står for hele byggeriet).

Videre proces

Efter indsendelse af klagen, får begge parter mulighed for at kommentere på sagen. Typisk har forbrugeren sagt det de ville. Så det er virksomheden der melder deres side af sagen ind til sekretariatet. Nogle gange afvises sagen da, hvis det så viser sig, at der forhold som gør sagen uegnet.

Er virksomheden eksempelvis ikke medlem af brancheorganisationen, kan den nægte at følge ankenævnsdommen. Og dermed stopper sagen typisk, og forbrugeren må stævne virksomheden i stedet for.

Skønsmanden tager over

Kan sagen fortsætte overdrager Ankenævnets sekretariat sagen til skønsmanden som da tager over, og indkalder parterne til en skønsforretning.
Parterne mødes ude på adressen, hvor der afholdes syn og skøn, eller skønsforretning.

Skønsmanden er behjælpelig med at få belyst sagen fra begge sider, og han/hun er sågar med til at formulere spørgsmålene så de bedst muligt belyser problemet og sagens kerne, (det sker kun hos ankenævnene). Dette er anderledes i forhold til byretssager mv. hvor spørgsmålene er helt konkrete og lidt “rigide”.
Efter at have set og undersøgt huset, afgiver skønsmanden skriftligt sin skønserklæring, og så behandles sagen derefter af selve ankenævnet, ud fra de forelagte dokumenter og skønserklæringen.

I modsætning til retssalene, vurderes og afgøres sagerne i ankenævnene udelukkende på skrift. Der er ingen “retssag”, hvor parterne møder ind, som man ellers kender det fra retssalene med vidner osv. Dette er ikke altid en fordel, og man skal her have sit skriftlige bevismateriale i orden. Der bruges ikke vidneforklaringer, videoer eller lignende. Kun skrift, og så billeder.

Der henvises til ankenævnenes hjemmesiderne, hvor man altid bør læse klagevejledningerne, inden man sender en klage ind.
I modsætning til retssagerne behandles ankenævns sagerne indenfor relativt kort tid, (5 til 6 mdr.) fra klagen sendes ind til endelig afgørelse.

Byg Garanti

Mange blander så “byggegarantierne” og ankenævnene samme. Men der er tale om to forskellige organisationer. At man vinder sagen i ankenævnet, udløser ikke automatisk dækning fra Byg Garantien.
Læs evt. mere om dette under Byggaranti.dk eller håndværkergaranti.dk.

Byggegarantierne bliver dog ofte udbetalt i forbindelse med en ankenævnsdom, men det kræver, at det ansvarlige firma ikke kan/vil betale kravet, eller i tilfældet af at firmaet er gået konkurs.
Garantien er på højst 150.000 kr. og den udbetales kun til et andet medlem af brancheforeningen som så udbedrer manglerne. Pengene udbetales altså ikke bare til bygherren.

Det er igen videre vigtigt at forstå, at byggegarantierne kun dækker entrepriser med en samlet entreprisesum under 1 mio. kroner inkl. moms. Dette gælder fx. også klager over en underentreprenørs arbejder, selvom den del udgør mindre end 1 mio. kroner.
Byggarantien kan altså heller ikke komme i spil i forbindelse med opførelsen af helt nye huse, (typehusfirmaerne) - også selvom de store typehusfirmaer er medlemmer af fx. Dansk Byggeri.

Vælg en håndværker der er medlem af brancheorganisation

Så når man ofte taler om, at man altid skal vælge en håndværker som er medlem af Dansk Byggeri eller lignende; så handler det mere om den billige sagshåndtering og klagemulighed, frem for selve byggegarantierne. I de fleste sager får man som forbruger helt eller delvist medhold i sine klager.

Man bør derfor altid starte i Ankenævnene som privat forbruger, førend man overvejer en stævning, (i en byret).

Figur 17


Sagsudgifter i Ankenævnssager

Det koster 300 kr. i klagegebyr at oprette en sag i Ankenævnene. Det koster det uagtet om man vinder sagen eller ej.
Taber man sagen, kan man som forbruger blive ”dømt” til at betale maksimalt 3.000 kr. af sagsomkostningerne, (syn og skøn mv.). Dog kan der i særlige tilfælde indkræves flere penge. Dette handler om større destruktive indgreb, hvor man skal åbne tage, gulve mv. og hvor dette arbejde kræver en del. Er der så ikke noget galt med det udførte, kan forbrugeren blive pålagt denne udgift.
Udgiften kommer ikke ud af det blå. Skal der bruges større midler på den slags undersøgelse, skal det forbi Ankenævnet til godkendelse.

Forbrugeren vinder 2/3 af sagerne

Ca. 2/3 af de behandlede klagesager i ankenævnene vindes helt (71 %) eller delvist (4 %) af forbrugerne. I 10 % af sagerne indgås der et forlig.

Figur 16


Efterspillet

Taber byggefirmaet sagen i ankenævnet er medlemmerne tvunget til at følge afgørelsen, og herunder betale forbrugeren, og/eller udbedre manglerne.
Man kan i visse tilfælde godt klage over et firma som ikke er medlem af brancheorganisationerne, men da kan firmaet som sagt vælge ikke at følge ankenævnets afgørelse. Og så må bygherre evt. føre sagen videre via byretterne.
I visse sager kan man godt gennemføre sagens behandling uden om virksomhedens ”godkendelse” og taber firmaet kan man fremføre sit krav via Fogedretten.

Retssager, (stævning)

Er klagen og tvisten ikke egnet til at blive ført i ankenævnene, (erhverv, >1 mio. kr. etc.) må man føre sagen i retten, ved at stævne firmaet. Man starter i byretten, og kan derefter anke sagen til Landsretten og senere Højesteret. Det er meget få byggesager der går så langt som til Højesteret.

Fælles for flere af sagerne er, at firmaerne også kan stævne den private forbruger, hvilket typisk sker pga. manglende betaling.
Stævninger og sager i retten kan være langtrukne, og kan ofte tage år at føre, i modsætning til ankenævnssagerne, som håndteres med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på et halvt år. En forklaring er, at de almindelige strafferetssager prioriteres i forhold til mangler ved fru Hansens kælder. Men det kommer meget an på advokaternes ageren i sagerne.

Ankes dommene, (at gå fra byretterne, til Landsretten og til Højesteret) kan og vil sagerne kunne tage endnu længere tid og op til adskillige år.

Retssager er omkostningstunge – for begge parter. Typisk fordi det kræver advokatbistand. Som privat forbruger og forsikringstager, kan man ofte få retshjælpsdækning hos ens forsikringsselskab. Reglerne er komplekse og dækningen kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.
Man skal derfor altid rådføre sig med sin advokat i denne forbindelse og melde sagen til ens forsikringsselskab.

Læs mere om syn og skøn i retssalene

Klik Her

Syn og skøn

Uagtet om der føres sag i ankenævnene, i Voldgift eller i retssalene bruges der en eller flere syn og skønsmænd. Er der tale om komplekse sager bruges der flere skønsmænd, særligt hvis tvisten breder sig ud over flere fagområder.
Syn og skønsmanden er rettens eller nævnenes forlængede arm. Et teknisk vidne om man vil. Det er skønsmanden som besigtiger og bedømmer arbejdet. Der lægges som regel meget stor vægt på skønsmandens bedømmelse, (syn) og hans vurdering af sagen, (skøn).

Skønsmænd bruger man også til at lave vurderinger af økonomi, (ekstraregninger mv.) samt vurderinger af byggeriets stadie ved konkurs eller når parterne ønsker at hæve samarbejdet og kontrakten med hinanden.
Der er så forskel på skønsmandens rolle, i hhv. ankenævns sager og i andre sager.
Typisk vil skønsmanden blive præsenteret for konkrete spørgsmål, som parterne ønsker svar på. Begge parter kan stille spørgsmål.
Ved retssager og voldgift er spørgsmålene typisk meget konkrete, og skønsmanden må kun svare på disse spørgsmål - også selvom han skulle finde andre fejl eller lign. undervejs.
I ankenævns sagerne er det lidt mere “løst” og skønsmanden er typisk behjælpelig med at få klarlagt hvad og hvor problemet er.

Udenretslig syn og skøn

I nogle sager lykkedes det parterne at blive enige om, at man lader en uvildig ekspert kigge på en problemstilling, uden at inddrage retssalene eller ankenævnene. I så fald kalder man det et udenretslig syn og skøn. I gamle dage kaldte man det, at man lod en opmand kigge på problemstillingen.
Dette gode princip er på vej tilbage med de nye betingelser om konflikthåndtering i A18, hvor man også lægger meget mere op til mediation og mægling.

Hvordan forløber en syn- og skønssag typisk?

Forløbet af en syn- og skønssag vil typisk se sådan ud som nedenstående. Men det beskriver det kun overordnet hvordan sagen føres efter man er blevet enige om syn og skøn. Føres sagen i retten, er det retten der udpeger skønsmanden eksempelvis.
  • En af parterne i en tvist indsender en begæring til eksempelvis Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed for at få udpeget en syn og skønsmand.
  • Voldgiftsnævnet udpeger/udmelder inden for få dage en skønsmand.
  • Parterne får en frist på 8 dage til at komme med indsigelser mod den udpegede skønsmand.
  • Skønsmanden gennemgår materialet om sagen, og fremsender overslag over honorar.
  • Skønsmanden indkalder derefter sagens parter og deres advokater til en såkaldt skønsforretning, hvor spørgsmålene og bilagene i sagen gennemgås.
  • Skønsmanden foretager selve besigtigelsen, hvor sagens parter også er til stede.
  • Skønsmanden udarbejder en skønserklæring. Det sker hurtigst muligt og som regel inden for 4 uger efter besigtigelsen, (men de er kendt for at tage længere tid).
  • Sagens parter har herefter mulighed for at komme med kommentarer til skønsforretningen og besigtigelsen samt oplyse, om dette giver anledning til supplerende spørgsmål, oplysninger eller undersøgelser.
  • Skønsmanden modtager da de supplerende spørgsmål, og foretager eventuelt en supplerende besigtigelse for at kunne svare på de supplerende spørgsmål. Andre gange kan skønsmanden besvare spørgsmålene uden et nyt besøg.
  • På baggrund af skønserklæringen kan parterne nu indgå et forlig, eller sagen kan anlægges i Voldgiftsretten eller byretterne.

Det foregår som nævnt ovenfor lidt anderledes i ankenævnene.

Syn og skønsmand

Mange tror fejlagtigt, at en skønsmænd er certificeret, beskikket eller på anden måde specialuddannede personer. Men det er man ikke. Bevares, der findes syn og skønsmandskurser, hvor man lærer om principperne og kutymerne, retsplejeloven mv.
Men i princippet kan enhver fagperson agerer syn og skønsmand. Ankenævnene og voldgift tager selvfølgelig ikke hvem som helst ind. Som skønsmand skal man kunne bevise ens viden og erfaring, og ofte stilles der krav om kursusdeltagelse.
Men af samme grund er det vigtigt, at der stilles krav til skønsmanden kvalifikationer, når man beder om at få en skønsmand udpeget. Det nytter ikke noget at lade en ”betonmand” kigge på sit trægulv, eller omvendt.

Skønsmanden er ikke beskikket eller certificeret - for den oprindelige idé med en skønsmand er, at man finder ekspertén indenfor et bestemt felt, for at lade denne erfarne ekspert finde og afklare problemerne.
Dette betyder, at man som ekspert, måske kun skal være skønsmand en gang i sig liv, for at udtale sig om fx. en overfladebehandling af rustfrit stål i et marinemiljø – altså en meget lille niche med få sager. Andre voldgiftssager end byggeri kan blive behandlet i Voldgiftsinstituttet, (som dog også kan have byggesager).

At der så findes “almene” og allround byggefaglige personer som skønsmand, er så noget andet, og skyldes ofte at der skal kigges på flere forskellige fejl og mangler - i almindelige byggerier.
Tag ikke fejl; Der findes også rigtige super-specialister indenfor byggeri. Og har man særlige problemer med statik, fugt, indeklima mv. bør man sørge for at definere skønsmandens specialist viden, så den helt rigtige skønsmand findes.

Hvor finder man så en skønsmand?

Der findes flere organisationer hvorfra man kan få udpeget en skønsmand fra.
I ankenævns-sagerne har ankenævnene deres egne syn og skønsmænd, eller sagkyndige.
Her er skønsmanden typisk tilknyttet organisationen som medlem, og de er typisk formænd for faglige udvalg, og/eller andre betroet medlemmer af organisationen, indenfor sin branche.
Men hos byggeankenævnene der er typisk ”blot” tale om erfarne tømrer- eller murermestre.

Ankenævnene
gør en del ud af at uddanne deres sagkyndige/skønsmænd, og der benyttes som noget nyt mentorordningerne mv. for at højne kvaliteten af skønsmændene.

Voldgiftsnævnets sekretariat
er så ellers det mest “officielle” sted at få udpeget sig en skønsmand. Det gælder så både sager som skal behandles i Voldgiftsnævnet eller i retssalene. Voldgiftsnævnet udpeger ca. 1.000 syn og skønsmænd om året.
Voldgiftsnævnet holder løbende orienterings- og Erfa-møder med skønsmændene, for at holde dem opdateret på viden. Men ellers er der pt. ikke den store ”kvalitetssikring” af skønsmændenes arbejde.

Evaluering af syn skønsmænd

Voldgiftsnævnet har sidste år, (2019) igangsat en evalueringsordning, som skal være med til at højne skønsmandens arbejder, ved at give parterne mulighed for at evaluerer skønsmandens arbejde efterfølgende.

Af andre steder hvor man kan få udpeget en skønsmand findes der:

Syn og skønsmandsanvisningen hos Teknologisk Institut
Ingeniørforeningen Danmark
Voldgiftsinstituttet

Hos alle ovenstående instanser, (undtagen Ankenævnene) koster det et klækkeligt gebyr at få udpeget en skønsmand på mellem 2.500 – 10.000 kr.

Hvad koster syn og skøn?

Omkostningerne til syn og skøn afhænger af den konkrete sag. De samlede omkostninger til syn- og skønsmanden er i mindre sager med tvister mellem en privat boligejer og en håndværker på ca. 25.000-40.000 kr. – til skønsmanden og erklæringen alene. Dertil kommer udgifter til advokater.
Vi ser dog en tendens til endnu højere priser på op omkring 80.000 – 100.000 kr.(!) Igen alene for skønsmandens honorar. Men jo flere spørgsmål man stiller, og jo større omfang af tilhørende undersøgelser der kræves, er kraftigt medvirkende til at gøre skønsmandens honorar omfattende. Så skal skønsmanden besvare 40, 50 eller 100 specifikke spørgsmål koster det bare meget mere.

Det er som hovedregel den part, der begærer syn og skøn, der lægger ud for omkostningerne til syn og skøn. Når sagen er afgjort, bliver sagsomkostningerne endeligt fordelt på baggrund af (Voldgift)rettens afgørelse. Her det skønsmanden igen der definerer hvordan udgifterne til skønserklæringens udarbejdning skal fordeles på de forskellige parter.

Fagdommer/meddommer

Samme instanser, (både Voldgift, Ankenævnene og retssalene) bruger også faglige dommere, (meddommere). I større og mere kompliceret sager bruges der typisk to faglige meddommere. Disse er dommerens faglige sparringspartnere, (i mangel på bedre ord).
De faglige dommere udpeges enten af Voldgiftsnævnet selv eller af retssalene.

Fagdommere er typisk erfarne syn og skønsmænd.

Fagdommere i retssalene er beskikket fagpersoner, typisk fra faglige foreningen, som eksempelvis Ingeniørforeningen.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en helt gratis og uforpligtende snak

  • Vælg en af vores ydelser her
  • Køberrådgivning
  • Byggetilsyn
  • Skimmelsvamp
  • Forsikringssager
  • Afleveringsforretning
  • 1 & 5 års gennemgang
  • Syn & skøn
  • Termografering
  • Vedligeholdelsesplan
  • Tilstandsrapport
  • Andet

Det siger vores kunder om os og det siger ikke så lidt...

En flot score på Trustpilot, det er vi ret stolte af, det er jo kunderne der bestemmer om vores arbejde tilfredsstillende udført.