Kontakt

Revnedannelser i murværk

Revnedannelser i murværk kan være vanskelige at afhjælpe, og skyldes ofte, at man ikke har forstået årsagen til revnedannelserne

Ring og få hurtigt svar: 70 202 102

Du kan også kontakte os med kontaktformular. Vi svarer normalt samme dag.


Kontakt os

Hvad gør man ved revnedannelser i murværk?

Vores kunder stiller ofte dette spørgsmål, men det er utroligt vanskeligt at svare på hvis man ikke har set revnedannelsen.

Der findes nemlig mange forskellige former for revnedannelser i murværk, og det er revnemønsteret sammenholdt med retning og omfang, der kan føre en dygtig byggesagkyndig på sporet af det problem der er årsag til dine revnedannelser.

Det er derfor en nødvendighed at få besigtiget dine revnedannelser af en bygningssagkyndig hvis du vil finde frem til og udbedre årsagen til revnedannelserne, og dermed minimere risikoen for at disse opstår igen.

Kender man ikke årsagen til revnedannelserne, og får man bare en murer til at reparere revnerne, vil de med stor sandsynlighed komme igen.

Som før nævnt, kan der være mange årsager til at der opstår revnedannelser i dit murværk, og her kommer et par forslag til hvad du skal se efter.

  • Er revnedannelsen KUN i murværket?
  • Er revnedannelsen i sokkel og murværk?
  • Er revnedannelsen over eller under et vindue?
  • Er revnedannelsen skrå eller lodret?
  • Er revnedannelsen placeret 10-15 cm. fra hushjørnet?

Når man har fundet frem til hvor og hvordan revnedannelsen er placeret og udformning, skal man til at se på årsagen til revnedannelsen, og det er her det bliver mere byggeteknisk, og kræver en dygtig byggesagkyndig for at kæde de forskellige årsager og konstruktioner sammen.

  • Er revnedannelsen KUN i murværket, kan det være en termisk revnedannelse
  • Går revnedannelen fra sokkel og op i murværket, så kan det være en sætningsskade
  • Er revnedannelsen over et vindue kan det være svigt i overligger eller forkert aflastning fra tagkonstruktion
  • Er revnedannesen skrå er det formentlig statik, og manglende afstivning af bygningen, evt. i tagkonstruktion
  • Er revnedannelsen lodret og placeret ved hushjørne, så er det formentlig en termisk revnedannelse
  • Er der revnedannelse på sokkelhjørnet, som ikke se i murværket, er det formentlig sammenhæng mellem facade og sokkelpuds

Der er utrolig mange sammensætninger mellem de forskelige revnedannelser og hvad der er årsagen til at disse opstår, og kender man ikke årsagen og får denne afhjulpet, så vil revnedannelsen blot komme igen, og det har været spild af penge.

Løsninger på revnedannelserne kan være følgende, men skal vurderes fra gang til gang, da man ellers kan risikerer at lave andre spændinger i murværket, så der opstår nye revnedannelser.

  • En termisk revnedannelse i murværket, kan skyldes forkert placering af murbindere inde i murværket, eller dårligt udført murværk med ikke fyldte fuger.
    Binder skal fjernes og skiftes ud med korrekt placeret bindere.
  • Ved revnedannelser fra sokkel og op i murværk, skal der formentlig foretages en geoteknisk prøve uden for sokkel, for at vurdere om jordbunden kan bære.
    Denne revnedannelse er ikke at forveksle med den revne som ses op fra sokkelhjørnet der ikke går i murværk!
  • Revnedannelser der er skrå eller der er flere i et større område, kan skyldes statik, og kan til tider løses ved at forankre tagkonstruktionen korrekt.
  • Lodrette revnedannelser på hushjørner skyldes oftest fejlplacerede murbindere, der er placeret tættere på hushjørnet end 1 meter fra det udvendige hjørne af bagmuren.

Skulle du være i tvivl om dine revnedannelser i murværket, er vi meget gerne behjælpelige, og du er velkommen til at kontakte os. Det er i første omgang gratis at ringe til os, så vi kan få en snak om vi kan hjælpe dig.

KONTAKT