Oplysninger om huset
13. Generel information om huset
Du kan hente en del oplysninger om huset ved at gå ind på
www.boligejer.dkher kan man bl.a. få fat i husets rapporter, BBR-ejermeddelelse, lokalplaner og meget mere.
Det kræver login med NemID, og du kan kun se enkelte dokumenter for et hus, hvis du ikke er ejer af huset.
14. Hustegninger
Få fat på hustegningerne – dem alle sammen. Meget gerne de helt originale, men også gerne dem som er lavet vedr. tilbygninger mv. samt ændringer af kloakker mv.
Der kan ligge en guldgrube af informationer på gamle tegninger, byggeansøgninger mv.
Mange kommuner er online med alle husets dokumenter og byggeansøgninger via hjemmesiden
www.weblager.dk og eller skal man ind på den enkelte kommunens hjemmeside.
15. Bevaringsværdigt hus?
Et bevaringsværdigt hus er som oftest smukt og romantisk. Men er huset klassificeret med en meget høj bevaringsværdighed, eller decideret fredet, så skal man vide hvad det er man går ind til. Ofte vil det naturligvis fremgå af salgsopstillingen, men ellers kan I undersøge om huset er bevaringsværdigt, og i en hvilken grad hos Kulturarvsstyrelsen.
www.kulturarv.dk/
16. Grundejerforeninger
Er der grundejerforeninger eller lignende. Så skal I have undersøgt om det tvungent at være med, og herunder hvilke krav, udgifter mv. der følger med.
17. Sæt jer ind i det at være husejer
Der findes efterhånden en masse god viden om det at være boligejer, herunder en masse god viden om de forskellige typer huse. Eksempelvis står der ofte noget generelt om hustypen i den aktuelle tilstandsrapport – på de bagerste siden. Sæt jeg godt ind i husets type, og bliv klogere på det akilleshæle, vedligehold, arkitektur mv.
Man kan også finde en masse god viden på en række hjemmesider, såsom Byggesagkyndig.nu, Bolius.dk, Boliga.dk, boligejer.dk og ellers på de forskellige kommuners hjemmeside.
Rådgivere
Det kan ikke siges ofte nok. Brug rådgivere.Skulle du kun bruge rådgivere én gang i dit liv, så er det ved huskøb.
18. Advokat – juridisk rådgiver
Brug en advokat til at gennemgå alle de vigtige dokumenter som knytter sig til et huskøb.
Det er særligt klausuler, servitutter på husets og dets grund som skal gennemgås. Selve købsaftalen skal ligeledes gennemlæses og sikres.
Der skal ydermere udarbejdes skøde på huset.
19. Økonomisk rådgiver
De fleste skal ud og låne pengene til huset. De fleste henvender sig alene til deres såkaldte bankrådgiver. Men bankrådgiveren er ikke din rådgiver. Brug derfor en uvildig økonomisk rådgiver, som kan rådgive jer vedr. de rette bank- og realkreditlån.
20. Ejendomsmægler
Som udgangspunkt er en ejendomsmægler ikke købers mand. Dog kan man godt en ejendomsmægler til en række arbejder, såsom at skaffe tilstrækkelig information mv. om huset, vurdere husets værdi mv. i forhold til andre huse i området.
21. Byggeteknisk rådgiver
Brug altid en uvildig byggeteknisk rådgiver til at få gennemgået selve huset.
Tilstandsrapporter må aldrig alene betragtes som den endelige sandhed vedr. husets tilstand.
Hvis I vælger at tage en byggesagkyndig med på en købergennemgang, får I en grundig byggeteknisk gennemgang af den ejendom, I overvejer at købe. Bagefter vil I står tilbage med en helt klar fornemmelse af, hvad det er, I er ved at investere jeres penge i.
Inden gennemgangen vil den byggesagkyndige have gennemgået den foreliggende tilstandsrapport og kan således besvare de spørgsmål, I har til den. Den byggesagkyndige kan imidlertid også rådgive jer om de forsikringsmæssige problemer og klausuler, tilstandsrapporten kan forårsage, når der skal tegnes en ejerskifteforsikring på boligen.
På selve gennemgangen vil den byggesagkyndige gennemgå ejendommen sammen med jer og samtidig med undersøgelserne forklare, hvad der eventuelt måtte være af fejl og mangler ved ejendommen, som kan eller vil få betydning for jer som købere. I vil på samme måde drøfte den forventede vedligeholdelse på de større opgaver inden for en 10-års periode, så I kan lave et budget på driften af ejendommen.
Er der ønsker om renoveringer på ejendommen i forbindelse med overtagelsen, vil disse forhold også kunne drøftes, så I har en klar fornemmelse af, hvad omfanget af jeres ønsker betyder for gulve, vægge, lofter samt installationer.
Når gennemgangen er afsluttet, giver den byggesagkyndige en generel vurdering af ejendommen, set i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og byggestil.
Læs mere om vores
køberrådgivning fra byggesagkyndig.nu
Selve huset
Der er mange forskellige forhold som skal undersøges og tages stilling til alt efter husets årgang og byggestil, så tag med i overvejelsen om du tør stå med det alene
22. Energi og varmeregningen
Husets varmeregning har stor betydning. Et dårligt isoleret med et højt varmeforbrug er dyrt at bo i, og energiposten har direkte indvirkning på jeres rådighedsbeløb, som bl.a. banken kigger på når der regnes på, hvor dyrt et hus I kan købe.
Udover varmeregningen, så betyder et dårligt isoleret hus også, at der er risiko for en lav varmekomfort, (om man kan holde varmen) og hertil at der kan være risiko for skimmeldannelse pga. kondensdannelse.
23. Krybekælder
Huse med krybekælder skal man særligt opmærksomme på. Krybekældre er ofte kilden til kolde gulve, med træk- og lugtgerner derfra.
Krybekældre kan være fugtige og klamme, og kræver velfungerende ventilationsmuligheder – typisk igennem husets sokler.
Men alt for bliver disse ventilationsåbninger blokeret, af alt lige fra en tilbygning, en udestue eller et skur, til planter, grillen eller lign.
Ventilationsåbninger må aldrig være blokeret. Disse skal kontrolleres grundigt.
24. Kælder
Kældere er ofte en husejers store bekymring. Og da også med rette, da der kan være adskillige problemer med fugt i disse – og især i ældre kældre.
Der kan både være problemer med vandindtrængning igennem vægge og gulve, der kan være opstuvende kloakker.
25. Eternittag
Gamle eternittage indeholder ofte asbest. Dette betyder ikke noget når det bare ligger der, og ofte holder de langt bedre end eternittage uden asbest.
Men når de skal skiftes eller lign. skal man særligt opmærksom på arbejdsmiljøregler og regler hvad angår bortskaffelse.
26. Flade tage
Flade tage er kendt som problemtage, og ofte med rette. Der kan være stor forskel på flade tage, og ikke mindst den tagbelægning som er på, (tagpap, gummidug mv.).
Vi ser ofte problemer med afvandingen, og de er typisk dårligt isoleret. Kigger på I på et hus med et fladt tag, skal I være ekstra opmærksomme, og altid få det kontrolleret af en fagmand.
27. Gamle tage
Mange tage står i disse år til udskiftning, hvilket skyldes tagenes ”naturlige” levealder.
De gode gamle lertagsten som ofte ligger på husene fra 1920-1950’erne har en levealder på mellem 70-90 år i gennemsnit – altså i disse år.
Det samme gælder de meget udbredte bølgeeternittage på 60-70’er husene, som typisk har en levetid på mellem 40-60 år – altså også i disse år.
28. Træhuse og bindingsværk
Disse typer huse kan være vidt forskellige, men fælles for dem begge er, at der er meget vedligeholdelseskrævende. Mange ”sælgere” vil fortælle at træhuset er lavet med kvalitetstræ eller hårdt og derfor ikke skal behandles. Men, ALT træværk skal behandles løbende. Der findes ikke vedligeholdelsesfrit træværk.
Ydermere skal man være særligt opmærksom på ens forsikringer, som meget ofte melder ”hus forbi” når det kommer til råd og svampeskader i et træhus. Eksempelvis er det stort set umuligt at tegne råd og svampeforsikring for et bindingsværkshus.
29. Gamle installationer
Der er stor forskel på hvordan et hus er opvarmet. Ofte overvurderer man et hus’ varmekilde, måske i form af et gammelt oliefyr, fjernvarmeanlæg eller lignende. Stol aldrig på sælger, mægler men lad ældre anlæg vurdere af uvildige fagfolk.
Prøv at lægge mærke til hvordan huset varmes op. Er man nødsaget til at bruge brændeovnen? Står der el-radiatorer fremme eller gemt i kælderen, (sommer). Dette kan være en indikation af et dårligt isoleret hus, og/eller et mangelfuldt varmeanlæg.
30. Nye huse
Nye huse er der som oftest ikke de store problemer med. Men vær meget opmærksom på huse bygget i midt nullerne. Særligt perioden fra 2004-2008 kan man desværre godt generalisere som en periode hvor det gik lidt for stærkt. Vi ser en masse byggeskader fra denne periode.
Herunder iblandt de første huse med de berygtede MgO plader.