Kontakt

Mistanke om fugt i væg

Der er mange måder at få opfugtet vægge på. Nogle er mere naturlige og kan være svære at gøre noget ved, og andre årsager handler om decideret skader, som man kan få udbedret.

Ring og få hurtigt svar: 70 202 102

Du kan også kontakte os med kontaktformular. Vi svarer normalt samme dag.


Kontakt os

Fugt i vægge kan være mange ting, og kan have mange fugtkilder

Der er mange måder at få opfugtet vægge på. Nogle er mere naturlige og kan være svære at gøre noget ved, og andre årsager handler om decideret skader, som man kan få udbedret.

Fælles for disse skader og fugten er, at det kan give skader på væggen – både inde og ude. Men fugten i væggen kan også give skader på omkringliggende bygningsdele, såsom gulve, lofter mv.

Rørskader

Det er ikke usædvanligt at der før eller siden sker utætheder i vandinstallationerne som kan ligge i væggene. Det kan både være fra radiatorrør, men oftere er der tale om brugsvandsinstallationer, som går op til blandingsbatterier i enten badeværelser, bryggers eller køkken.
Disse skader er som regel meget lokale og opdages som oftest hurtigt.

Utætheder i vådrum

Nedslidte brusenicher eller områder omkring badekar kan ofte give opfugtede vægge, (og gulve) hvis ikke overfladerne i vådområderne er tætte. Der kan være tale om mindre huller i fuger, eller revner i fliser mv. Små mængder vand finder derfor vej igennem væggene, og kan opfugte store områder på kort tid, alt efter materialet og ikke mindst afhængigt af utætheden og vandbelastningen.

Skader som disse kan ofte være skjulte, og sværere at opdage end utætte installationer. Og de kan ofte være årsag til væsentlige skader, såsom råd og trænedbrydende svampe, og ikke mindst skimmelsvampe.

Opstigende fugt

I især ydervægge, kan der være problemer med opstigende fugt nedefra. Fugten kommer fra husets sokkel, eller rettere dets fundament – og det skyldes en manglende fugtspærre eller svigt ved denne. Opstigende fugt nedefra fundamenter kan også ses ved indervægge, i især ældre huse.

Kondensdannelse

Kondensdannelse på kolde ydervægge er som oftest et problem i vinterhalvåret. Dårligt isoleret vægge, eller kuldebroer i væggene går at der dannes fugt indvendigt på væggene. Ofte vil denne fugtdannelse ikke give helt gennemfugtede vægge, men typisk kun overfladerne.

Dette er ofte at kondensdannelse giver grobund for skimmelsvampe på indervægge. Og det ses særligt i områder bagved skabe, senge og andre møbler. Dette skyldes at varmen fra husets varmekilder ikke kan komme ordentligt ud til væggene, hvorfor de er koldere end andre steder. Og sidst men ikke mindst, så kommer fugten heller ikke væk efterfølgende, fordi der heller ikke ventileres tilstrækkeligt.
Løsningen til dette er isolering, og ikke mindst god opvarmning og masser af ventilation.

Kondens er også ofte et problem, der giver fugt i kælderen. Læs mere om fugt i kælderen her.

Udvendige skader

En meget typisk årsag til opfugtede vægge er faktisk fyldte og/eller utætte tagrender. Der løber meget vand fra et tag, og det hele samles i tagrenderne, og til sidst i et par nedløb. Så det siger sig selv, at hvis der er skader på disse, og vandet kan løbe ud og ned på murværket, så sker der en meget kraftig og lokal opfugtning. Dette kan meget nemt give en kraftig opfugtning af ydervægge.

Så sørg for at holde øje med dine tagrender og få dem renset 2-3 om året.

Samme skader kan naturligvis også opstå hvis der er utætheder i selve taget, et halvtag op ad huset eller lign.

Regn kombineret med kraftige vindstød og blæst giver slagregn. Slagregn kan opfugte husets facader væsentligt, og mange tror ikke der kommer vand igennem murværk – men det gør der, og særligt når vinden presser på.
Dette kan murværket godt tåle, og det er bl.a. derfor at man lave ventilationshuller nederst i murværk – både for at vandet kan løbe ud, men også så væggen kan blive ventileret tør igen.
Men er ens murværk nedslidt, med manglende eller hullet fuger, skadet mursten mv. så finder vandet selvsagt endnu nemmere ind, og giver større skader.

Sørg derfor at vedligeholde dit hus klimaskærm, så du undgår skimmelvækst og dårligt indeklima. Det betaler sig og holde huset tørt og sundt.

Læs mere omkring symptomer på skimmelsvamp


Klik Her

Billeder af fugt i vægge

Disse billeder viser en række følgeskader af opfugtede vægge, der kommer fra mange forskellige fugtkilder, som f.eks. opstigende grundfugt, rørskader, kloakskader, konstruktionsfejl og manglende vedligeholdelse.
Skimmelsvamp_vindue
Fugt_Salpeterudtræk
Salpeterudtræk
skimmel_dugpunkt
Skimmelsvamp_fugt i væg

Udfyld formularen og få en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for dig

  • Vælg en af vores ydelser her
  • Køberrådgivning (køb af hus, lejlighed, mv.)
  • Termografering (problemer m. isolering og kuldebroer mm.)
  • Byggetilsyn (nybyg, renovering, tilbyg)
  • Afleveringsforretning (overdragelse af byggeri)
  • 1, 3 & 5 års gennemgang (ved byggeri)
  • Fugttekniker (Skimmelsvamp, fugtproblemer, mm.)
  • Vedligeholdelsesplan (pas på din bolig)
  • Forsikringssager (ejerskrifte- og husforsikring)
  • Tilstandsrapport (ved salg af bolig)
  • Syn & skøn (uenigheder med entreprenør)
  • Droneinspektion (ved ejendom m. flere etager)
  • Asbest (Analyse og prøver)
  • Andet/Er i tvivl - hjælp mig!
Kontakt mig

Det siger vores kunder om os og det siger ikke så lidt...

En flot score på Trustpilot, det er vi ret stolte af, det er jo kunderne der bestemmer om vores arbejde tilfredsstillende udført.