Du kan også kontakte os med kontaktformular. Vi svarer normalt samme dag.
Kontakt os
Der er mange måder at opdage skimmel på, men oftest opdages skimmel ved visuelle aftegninger på overfladerne i boligen. Skimmel viser sig f.eks., hvis man flytter et skab fra en ydervæg og pludselig opdager, at væggen bag skabet er sort.
Denne type forhold opstår normalt på grund af opfugtning, der skyldes problemer i klimaskærmen eller som følge af en kuldebro i facaden. Du kan også opdage skimmelsvamp på andre måder, f.eks. ved at gå på loftet eller i kælderen og pludselig lugte en “muglugt”, som giver mistanke om vækst af skimmelsvamp.
En anden måde kan være, at du i forbindelse med en undersøgelse hos lægen bliver spurgt, om du eventuelt har problemer med skimmelsvamp i hjemmet.
Skimmelsvampe er farlige for personer, hvis de ophober sig i indeklimaet hvor vi opholder os, og det er derfor vigtigt at få undersøgt forhold som disse sammen med en byggesagkyndig. En påvirkning af skimmelsvamp over længere tid kan være stærkt sundhedsskadelig!
Ved en skimmelgennemgang vil ejendommen blive gennemgået bygge- og fugtteknisk for på den måde at afklare, hvad der kan være årsag til en opfugtning af konstruktionerne.
Der skal være tre forhold til stede i ejendommen for, at skimmel kan vækste: fugt, varme og et grobundsmateriale, som skimmelsvampen kan gro i.
Det anbefales, at forholdet undersøges af en byggesagkyndig, inden der eventuelt anmeldes en skade til forsikringen. Det skyldes, at skimmelsvampe som oftest er undtaget i forsikringsbetingelserne, og skaden derfor skal anmeldes på en helt anden måde, hvis der er mulighed for det.