Huskøb for begyndere

1. Skaf 5% til udbetaling inden I møder op i banken eller hav økonomien i orden for at låne

Siden 1. november 2015 har boligkøberne selv skullet stå for minimum 5% af købesummen, når de skal handle bolig. Det betyder, at et boligkøb finansieres med et realkreditlån for op til 80% af købesummen, hvor de resterende 20% skal finansieres af køberen.

Men kan jeg så slet ikke låne penge til mit drømmehus, hvis ikke jeg har til udbetalingen?

Jo, det kan du godt.

Som ung boligkøber kan I blive undtaget fra denne regel, hvis I i forhold til jeres indkomst ind til nu ikke har haft det som en mulighed at lægge fra til opsparing, men I nu har en højere indkomst. Til gengæld er det vigtigt at være opmærksom på, at:

• Køberen skal ved denne finansiering have et højt rådighedsbeløb. Dvs. det skal ligge over bankens minimumskrav.

• Der skal løbende afdrages på gælden, så køberen inden for 2-3 år har nedbragt gælden til 95% af ejendommens værdi.

Hvad skal vi gøre?

• Vær sikker på, at have de 5% af købesummen til udbetalingen. Når I kigger på hus på nettet, vil udbetalingen ofte stå klart og tydeligt angivet i annoncen.

• Har I ikke pengene er det ikke nødvendigvis en hindring for at købe hus. Tag fat i jeres bankrådgiver, og få en snak om jeres muligheder.

2. Kend jeres ønsker til fremtiden, før I går i banken

Det er vigtigt at lægge en plan for fremtiden, inden I går ud på boligmarkedet. Klarlæg jeres behov i dag og i fremtiden i forhold til, hvilken type bolig I kigger på.

Disse overvejelser er gode at have i mente, inden I bestemmer jer for en by eller et bestemt område. Det har også stor indflydelse på jeres rådighedsbeløb – og dermed også hvad I kan låne for.

Hvad er jeres behov?

Husk på ikke kun at kigge et år frem, men tænk også på hvor I gerne vil være om 5, 10 eller 20 år. Hvad er vigtigt for jer i disse år? Tænk især over:

• Skal I have børn? Og i så fald, hvor tæt ligger de nærmeste pasningsmuligheder og den nærmeste skole?

• Hvor er de nærmeste indkøbsmuligheder – og hvor langt er der?

• Hvor langt er der til arbejdet? Kan I komme let frem og tilbage?

• Skal I have bil, måske flere, eller er den offentlige transport tilstrækkelig i området?

• Hvordan skal omgivelserne være? Er det vigtigt at der er natur i området, eller kigger I efter et hyggeligt bymiljø?

Hvad skal vi gøre?

• Tag ud og se byen og området inden I lægger jer fast.

• Søg informationer om skole, indkøbsmuligheder, transport osv. i den by I gerne vil bo i.

• Skriv alle informationerne ned på et ark, og sammenlign byerne og områderne. På den måde har I ro i maven, når I tager beslutningen.

• Brug gerne de offentligt tilgængelige informationer der findes, bl.a. med hjemmesider som: http://boligejer.dk, www.dingeo.dk og suppler jeres søgning med informationer fra den aktuelle kommunes hjemmeside.

• Tag også gerne forbi huset I overvejer, og kig på nabohusene og grundene. Kig forbi på forskellige tidspunkter, for at høre evt. støj fra veje, industri eller lignende. Det kan have meget at sige, i forhold til den daglige trivsel i området.

3. Kend jeres økonomi før I undersøger lånemulighederne

Før I sætter jer for at købe hus, er det rart at vide hvor meget I egentlig har at købe hus for.

I den proces er det vigtigt at I kender jeres egen økonomi til fingerspidserne.

Hvad skal vi gøre?

• Lav et budget med alle faste poster I har hver måned inden I går i banken. Bor I i lejlighed i dag, vil udgifterne naturligvis ændre sig, når I kommer i hus. Men et udfærdiget budget bringer jer langt af vejen i forhold til at forstå, om et evt. hus er muligt at bosætte sig i eller ej.

• Skriv alt ned, hvad I har af udgifter:
  • Boliglån
  • Boligforening
  • Ejendomsskat
  • Grundskyld
  • Vandafledning
  • Vandforbrug
  • Varme
  • El og gas
  • Vedligehold af bolig
  • Evt. penge til vaskeri
  • Transportudgifter og afgifter: tog/buskort, cykel, bil, benzin, ejerafgift, vægtafgift, reparation, billån
  • Licens/internet/telefon/tv-signal
  • A-kasse- og fagforeningskontingent
  • Indboforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Husforsikring
  • Forsikringer til bil: kasko- & ansvarsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Sygeforsikring
  • Pensionsopsparing
  • Evt. forbrugslån
  • Kreditkort
  • Kassekredit
  • Medicin
  • Tandlæge
  • Kontaktlinser/briller
  • Fritidsaktiviteter
  • Børnepasning: dagpleje, vuggestue & børnehave

4. Kend dit rådighedsbeløb og vid, hvad I kan sætte jer for

Hvad har I egentlig råd til at bosætte jer i? Her betyder jeres løn naturligvis meget i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Men rådighedsbeløbet er mindst lige så vigtigt.

Men hvad er det?

Rådighedsbeløbet er det beløb I har tilbage hver måned til mad, tøj, biografture osv. efter de faste udgifter til lån, forsikringer, fagforeninger osv. er trukket fra.

Jo højere rådighedsbeløb, jo mere vil det være muligt at låne for. Vær dog opmærksom på, at banken har bestemte retningslinjer i forhold til hvad dette beløb bør være:

• 5.000 pr. voksen i husstanden
• 2.000-2.500 pr. hjemmeboende barn (afhængig af banken)

Nogle banker går meget op i disse rådighedsbeløb i forhold til, om de overhovedet vil låne penge til jer eller ej. Det er dog også for jeres egen skyld, at I bør lave dette regnestykke. Vil I kunne sidde for dette beløb hver måned, eller ej?

Hvad skal vi gøre?

• Lav et budget som beskrevet ovenfor i punkt 3.

• List alt hvad I har af udgifter og regn ud hvad I har tilbage hver måned, når alle de faste udgifter er på plads.

• Baseret på udregningen – stil jer selv spørgsmålet: Vil det kunne løbe rundt for os?

• Det er også her, at husets energimærke bliver relevant. For hvad er de reelle udgifter til at varme huset op? I den forbindelse skal I måske have penge til eksempelvis at skifte et gammelt oliefyr. Det koster til at starte med, men kan måske spare jer for 12.000-30.000 kr. om året.

5. Forsikringer og rapporter – hvad er hvad, og hvilke skal I have?

I forbindelse med køb af hus, er der mange dokumenter at få styr på, herunder diverse forsikringer. Der er dog masser af faldgruber i disse dokumenter, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Vær især opmærksom på forbehold og klausuler i både hus- og ejerskifteforsikringer. Er de for generelle, kan det i værste fald betyde en ubrugelig forsikring.

Men hvilke dokumenter skal vi vide noget om?

Det skal vi fortælle jer.

Tilstandsrapport (fremskaffes af sælger)
En tilstandsrapport skal vurdere husets relative tilstand i forhold til dets alder og type. Den er ikke lovpligtig, hvad mange ellers tror, men skal være til stede, for at der for sælger kan tegnes en ejerskifteforsikring, som fritager sælger for det 10-årige mangelsansvar for huset efter et salg.

Kig især bagerst i tilstandsrapporten efter anmærkninger i forhold til det hus, I er ved at købe. Det er her I finder de såkaldte K-skader: K0, K1, K2 eller K3.

Elinstallationsrapporten (fremskaffes af sælger)
En elinstallationsrapport skal vurdere alle synlige elinstallationer på et hus og vurdere tilstanden af disse.
Ved gennemgangen måles der på hovedtavlen samt tages stikprøver af stikkontakter, afbrydere samt lampeudtag.
Det har siden 1 maj 2012 været et krav, at der udarbejdes en elinstallationsrapport, før der kan tegnes en ejerskifteforsikring. Elektricitet er nemlig skyld i mange brande.

Ejerskifteforsikring
En ejerskifteforsikring er jeres sikring, som købere mod skjulte fejl og mangler ved boligen, som var til stede på dagen for overtagelse. Disse skader er altså skader, som ikke fremgik af tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som I, som købere, derfor ikke kendte til. Samtidig sikrer forsikringen også sælgeren mod at skulle udbedre eventuelle skjulte fejl og mangler i huset.

Der findes to typer ejerskifteforsikringer:

• Ejerskifteforsikring med standarddækning
  • Forsikringen med standarddækning overholder lovens minimumskrav til dækning og dækker typisk i 5 år

• Ejerskifteforsikring med udvidet dækning
  • Den udvidede forsikring dækker også bl.a. forhold ved grunden og dækker typisk i 10 år.

Husforsikring (vigtigt for dig som køber)
En husforsikring dækker jer mod skader I ikke kan forudse eller forebygge, så som brand, storm, skybrud, skader på skjulte rør osv.

Det er ikke lovpligtigt at have en husforsikring, men det kan for nogle banker og realkreditinstitutter være et krav, at I tegner en sådan forsikring, for at kunne optage et lån til betaling af jeres hus.

Der kan tegnes en række tillægsdækninger, såsom udvidet vandskadedækning, glasdækning osv.

Læs betingelserne grundigt, og overvej hvad der er vigtigt for jer. Byggesagkyndig.nu anbefaler som minimum, at der tegnes en udvidet vandskadedækning, som bl.a. dækker indtrængende fugt/vand fra tag mv. samt vandskader på synlige rør, i modsætning til kun at dække skader på skjulte rør.

Vigtigt i forhold til hus- og ejerskifteforsikringer
Vær opmærksomme på eventuelle forbehold og klausuler i både hus- og ejerskifteforsikringer. I mange forsikringer er disse meget generelle, hvilket i værste fald gør forsikringen ubrugelig. Er der fx mange K3-ere på husets tagkonstruktion, kan forsikringen godt finde på at undlade dækningen af skader fra taget.

Hvad skal vi gøre?

• Tag en byggesagkyndig med på råd for at afdække husets tilstand (både i forhold til tilstandsrapport og elinstallationsrapport).
  • På den måde er I sikret imod, at der ikke kommer ubehagelige overraskelser frem i lyset, når først I har skrevet under og huset er jeres.

• Undersøg markedet for ejerskifteforsikringer. Har sælger valgt en bestemt ejerskifteforsikring, er det ikke ensbetydende med, at I skal vælge samme mulighed.
  • Tjek forsikringstilbuddene igennem for både dækning og pris, inden I skriver under på noget. En god huskeregel er, at sammenligne prisen på ejerskifteforsikringen med størrelsen på de udgifter, som forsikringen vil dække, hvis uheldet er ude.

• Indhent tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber og læs det med småt. Vær sikker på, at husforsikringen dækker det, der er vigtigt for jer.
  • Det er svært at give entydige råd omkring, hvor meget skal være dækket af forsikringen, men tjek op på det område, du bosætter dig i, i forhold til hvad der kunne opstå af skader.

6. Tag alle de relevante rådgivere med på råd – og undgå faldgruberne

Det er vigtigt at have dygtige rådgivere med på råd, der er eksperter på deres område. En god huskeregel er:

Skal du kun bruge rådgivere en gang i dit liv, skal det være ved huskøb.

Men hvilke rådgivere skal I så tale med?

Økonomisk rådgiver
En bankrådgiver er ikke jeres rådgiver i forbindelse med huskøb. En uvildig økonomisk rådgiver kan hjælpe med at vælge den rette bank og det rette realkreditlån.

For at kunne rådgive omkring specifikke produkter, skal den uvildige rådgiver have tilladelse fra Finanstilsynet. Har I kun brug for det overordnede økonomiske overblik behøver jeres rådgiver ikke have tilladelse fra Finanstilsynet.

Se mere om, hvordan I finder en god og uafhængig økonomirådgiver hos Tænk her.

Ejendomsmægler
En ejendomsmægler er som sådan ikke for jer, som købere, den vigtigste rådgiver I har. Men ejendomsmægleren kan hjælpe jer med at vurdere huset i forhold til andre huse i området, samt at skaffe tilstrækkelig med information om det hus I kigger på.

Byggeteknisk rådgiver
En byggeteknisk rådgiver giver en grundig byggeteknisk gennemgang af den ejendom I overvejer at købe og giver en klar fornemmelse af, hvad det er, I investerer jeres penge i.

En byggeteknisk rådgiver er især vigtig at bruge, for at være sikre på at få øje på alle eventuelle problemer med ejendommen og hvad der måtte komme inden for en 10-års periode.

Husk, at en tilstandsrapport langt fra er den endelige sandhed omkring husets reelle tilstand.
Se mere om køberrådgivning her

Advokat – juridisk rådgiver
En advokat gennemgår alle de vigtige dokumenter vedrørende et huskøb. Advokaten tjekker for særlige klausuler, servitutter på huset og grunden og kigger på købsaftalen.

Herudover hjælper advokaten med at udarbejde et skøde på huset.

7. Udryd overraskelser og skjulte skader på huset

Mange overraskelser og skjulte skader kan desværre opstå ud af det blå, hvis ikke I er opmærksomme ved gennemgang af huset. Det er derfor en god ide at sætte jer ind i, hvad disse overraskelser og skader kan være.

Men hvad skal I skrive jer bag øret?

• Olietanke

Olietanke kan være nedgravet eller skjult på anden måde og er ofte altid en joker ved huset. Er der ikke en tankattest for at den skulle være fjernet, kan det være svært at se den. Er I meget uheldige, kan en olietank betyde forurening af grunden.

• Utilgængelige bygningsdele eller områder

Nogle bygningsdele kan indeholde skjule skader på bygningen, som først viser sig på et senere tidspunkt. Det kunne eksempelvis være skimmelsvampe i en krybekælder eller på loftet.

Har den bygningssagkyndige ikke adgang til disse bygningsdele, kan ejerskifteforsikringen helt afvise at dække skaden, da bygningsdelen ikke er blevet besigtiget.

• Kuldebroer

Typisk vil der i ældre boliger være problemer med kuldebroer som kan give både sortsværtning og i værste fald også skimmelsvamp. Herudover kan det også betyde et større varmetab og hermed også en højere varmeregning.

Kig efter sorte eller mørke striber på væggene, når I kigger på hus. Mærkerne kan naturligvis godt være blevet malet over, hvilket naturligvis kan betyde, at det kan være svært både at se og vide.

• Malede tage eller ”dobbelttage”

Vær opmærksom på, at der ofte kan være tale om dobbelttage eller malede tage på boliger, hvilket ikke er ulovligt, men som kan være gjort for at skjule nedbrudte tage, som i stedet skulle have været skiftet helt ud.

Hvis man har valgt at male tagene, vil denne maling dog ofte ikke holde særligt længe, hvorfor der kan føre til fugtproblemer i taget.

• Gør-det-selv huse

Gør-det-selv huse er ofte bygget af entusiastiske gør-det-selv mænd/-kvinder, hvor love og regler måske ikke er overholdt – og katastrofale fejl, der er svære at udbedre, kan være resultatet.

• Energi og varmeregning

Vær opmærksom på energien og varmeregning for huset. Et dårligt isoleret hus med et højt varmeforbrug er dyrt at varme op og har indflydelse på jeres rådighedsbeløb og dermed hvad I kan låne for.

• Kældre

Kældre er ofte en joker ved huset. Især i ældre huse kan der være problemer med fugt i kælderen.

Vær især også opmærksom på krybekældre. Disse er ofte grunden til, at gulvene er kolde, samt træk- og lugtgener. Vær opmærksom på, at disse kan være både fugtige og klamme – og kræver god ventilation i boligen.

Vær særligt opmærksom på, at ventilationsåbninger, særligt i husets sokkel, aldrig må være blokeret, da disse er særligt vigtigt for ventilationen i kælderen. 

• Tage

Taget er ofte et område, der er vigtigt at se på, når I kigger på et muligt hus. Nedenfor kan I se hvilke problemer der kan opstå ved de enkelte tag-typer.

Eternittage

Eternittage indeholder ofte asbest. Når taget blot ligger på huset, giver det oftest ikke problemer. Men skal taget skiftes, er der særlige arbejdsmiljøregler der skal overholdes, samt regler i forhold til bortskaffelse.

Flade tage

Flade tage giver ofte problemer pga. belægningen som fx kan være tagpap, gummidug m.m. Disse tage har ofte problemer med afvandingen og herud over er de typisk dårligt isolerede.

Gamle tage

Vær særligt opmærksom på tagets alder.

I disse år vil mange lertagsten på husene fra 1920-erne til 1950-erne skulle skiftes, da de har en max levealder på 70-90 år i gennemsnit.

Herud over vil mange af bølgeeternittagene fra 60'erne og 70'erne også snart skulle skiftes, da de har en levetid på 40-60 år.

• Træhuse og bindingsværk

Træhuse og bindingsværkshuse er begge meget vedligeholdelseskrævende.

Et træhus vil altid kræve behandling for at holde sig i orden. Herud over vil der være risiko for råd- og svampeskader i træværket, hvilket mange forsikringer helst ikke vil røre ved.

• Gamle installationer

Tjek altid med en professionel om installationerne i huset er i orden. Varmekilden for huset overvurderes oftest af både sælger og mægler.

• Nye huse fra midt i 00'erne

Nye huse er der som oftest ikke de store problemer med. Men huse fra midt i 00'erne er fra en periode hvor det generelt gik lidt for stærkt. Det er især de såkaldte MgO-plader man skal kigge efter.

• Kend problemet på gadenavnet

En lille smart huskeregel er at kigge på vejnavne, der antyder vand og fugt. Ofte betyder det, at disse veje har problemer med fugt. Kig på vejnavne som ”Dalvænget”, ”Mosevej”, ”Søvej” osv.

Hvad skal vi gøre?

• Skriv de forskellige overraskelser og skader bag øret, så I er ekstra opmærksomme under jeres husjagt.

• Står I over for et konkret hus og gerne vil fjerne tvivlen – tag da en byggeteknisk rådgiver med på råd.

8. Tænk jer godt om: Vil der skulle om- og tilbygninger til, for at gøre huset perfekt – og er det økonomisk forsvarligt?

Husk på; selv om I finder et hus I er glade for og I er sikre på passer til jer, så kan der være fremtidige om- og tilbygninger, som også skal lægges ind i planerne.

Men det fører vi da bare ind i budgettet?

Det er ikke nødvendigvis så let, som at skrive det ind i budgettet. Afhængig af den ombygning eller tilbygning I kunne tænke jer at udføre på huset, kan omfanget og ikke mindst prisen være noget højere end I lige regner med.

Om- eller tilbygninger kunne fx være:

• Skal køkkenet have en opdatering?
• Kommer der til at mangle børneværelser i fremtiden?
• Skal I have et ekstra badeværelse?

Hvad skal vi gøre?

• Tænk ind i forløbet omkring det eventuelle huskøb, om huset er som det skal være fra start eller ej.

• Tag fat i professionelle rådgivere omkring, om det muligt at lave de ønskede ændringer på huset og ikke mindst hvad det vil koste.
  • Her er det decideret boligarkitekter I skal bruge. Se mere her: www.danskeboligarkitekter.dk

• Overvej hvor vigtige ændringerne er i forhold til at huset føles perfekt.
  • I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at lave disse om- eller tilbygninger med det samme. Overvej om huset alligevel er værd at flytte ind i, selv om disse ændringer ikke kan laves med det samme.
  • Måske kan jeres økonomi bedre klare disse udgifter inden for en realistisk tidshorisont. 

9. Stol ikke blindt på tilstandsrapporten – få afklaring i forhold til skader på huset.

Med en huseftersynsrapport eller tilstandsrapport skulle I være på den grønne gren, i forhold til at have fået overblik over alle detaljer i den pågældende bygning.

Ikke?

Desværre nej. En sådan rapport beskriver husets relative tilstand i forhold til alder og type. Det vil sige, at almindeligt slid eller ælde ikke vil blive omtalt i rapporten, hvis det er normalt for huse af denne type og alder.

Men en tilstandsrapport er da lovpligtig?

Nej.

Men for at sælgeren af huset kan tegne en ejerskifteforsikring, som fjerner sælgers 10-årige mangelansvar, skal der både være en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport på huset.

Hvad skal vi gøre?

• Brug tilstandsrapporten som rettesnor i forhold til husets generelle stand og i forhold til eventuelle skader, I skal være opmærksomhed på inden I tager ud og ser et hus.

• For en ægte og uvildig vurdering af huset og dets tilstand, tag da en byggeteknisk rådgiver med på råd.

10. Tjek skadeskaraktererne på boligen ordentligt efter, inden I skriver under på nogen form for aftale

Så længe I undgår K3-ere på huset, er I sikre på, at alt er i orden.

Ikke?

Nej, ikke nødvendigvis.

Det er vigtigt at tjekke rapporten ordentligt igennem for alle K-skader. En K2-eller K1-skade kan faktisk ofte være mere omkostningsfulde og alvorlige end en K3-er.

Selv om en K3 er en alvorlig skade, der kan betyde, at en del af bygningen svigter inden for en overskuelig tid og I risikerer at der er skader på andre dele af bygningen, behøver udbedringen af skaden ikke være stor.

En K3-er kan eksempelvis være en manglende tagsten der er rutsjet ned i tagrenden, men som hurtigt løses ved at lægge tagstenen på plads. Bliver tagstenen ikke lagt på plads, er der risiko for vandskade på loftet som kan være et meget alvorligt problem for sig, men det at lægge tagstenen på plads er umiddelbart let løst. Kan I endda selv ordne det, behøver udgiften ikke koste jer en krone.

En K2-er kan derimod fx være en udvasket fuge i muren, som kan ordnes for DKK 1500, mens en K1-er kan fx være løs, revnet og bulet tapet i huset, hvor udbedringen let kan løbe op i DKK 100.000.

Husk derfor at kigge på alle K-skader på huset, og rådfør jer med en byggesagkyndig inden I giver et bud på huset.


Hvad skal vi gøre?

• Tjek tilstandsrapporten igennem for husets generelle tilstand.

• Tjek tilstandsrapporten igennem for eventuelle K-skader. Brug denne liste:

IB: Ingen bemærkninger

K0: Kostmetiske skader

K1: Mindre alvorlige skader

K2: Alvorlige skader

K3: Kritiske skader

UN: Bør undersøges nærmere

• Den byggesagkyndige vil også være behjælpelig med, at lægge en plan og et budget for vedligeholdelse af huset de næste 10 år.Rådfør jer med en byggeteknisk rådgiver i forhold til at kortlægge hvor alvorlige skaderne er på huset.

11. Vær sikker på, at der er energimærke på huset – det er nemlig lovpligtigt

Hvor nogle af rapporterne på huset ikke er lovpligtige, er en energimærkning af huset derimod noget der skal styr på fra sælgers side, inden huset overhovedet sættes til salg.

Energimærkningen skal give den kommende ejer af huset en ide om, hvor dyrt det vil være at opvarme huset – og desuden skal mærket også komme med forslag til forbedringer, der vil gøre huset endnu bedre.

Hvad skal vi gøre?

• Kig efter om huset er energimærket. Er det ikke det, så kræv at det vurderes inden I gør yderligere.

• Kig efter rentable energiforbedringer i forhold til jeres hus.
  • Er det hus I står over for at købe fra før 1980-erne, er der især her mange energirenoveringstiltag der er værd at kigge på.
  • Kig især efter de ”grønne” forslag til energiforbedringer i rapporten, samt de forbedringer der står en investeringspris ud for. Ved forslag med priser vil investeringen have betalt sig ind på varmeregningen, inden denne bygningsdel igen skal udskiftes.
  • Er der ikke angivet en pris, kan besparelsen ikke alene betale for efterisoleringen eller udskiftningen.

• Husk på – det er lovpligtigt at energirenovere ved ombygning af huset
  • Står I over for at skifte eksempelvis taget, dele af ydervæggene eller nye varmeinstallationer, er I forpligtede til, på samme tid, at udføre energirenoveringer.
  • Renoveringer på huset der har indflydelse på energimærkningen skal bedømmes ud fra en rentabilitetsberegning.

12. Find det rette lån til huset og spar penge i dag og i morgen

Når I skal vurdere det bedste boliglån i forbindelse med huskøbet, er det især tallet for ÅOP I skal kende, eller med andre ord, de Årlige Omkostninger i Procent.

Men hvad er det?

ÅOP-en for lånet er den årlige pris på lånet inkl. renter, gebyrer og omkostninger og skal lovpligtigt oplyses af banker og andre der låner penge ud. Jo lavere din ÅOP er, jo billigere bliver lånet for jer.

Vær sikker på, at både lån og løbetid (de antal år du betaler på lånet) er den samme, hvis I sammenligner to forskellige lånetilbud. Den årlige ÅOP vil nemlig være lave lavere på et lån over lang løbetid, da omkostningerne ved lånet fordeles ud over flere rater.

Hvad skal vi gøre?

• Kig jeres lånetilbud igennem og led efter ÅOP-en for dette tilbud.

• Sammenlign dette med andre lånetilbud i forhold til ÅOP-en. Husk at kigge efter at både lån og løbetid er den samme.

• Brug tilbuddene til at sætte op mod hinanden, så I kan presse banken på prisen for lånet.

Få styr på alle dele og bliv klar til boligkøbet i dag

Boligkøb er en hård og lang proces, og du kan på nogle tidspunkter have lyst til at springe skridt i processen over, for at hurtigere at nå frem til målet. Det er dog vigtigt at stå stærkt og have tænkt over tingene, når I sætter jer til at kigge efter boliger eller møder op til første bankmøde.

Hvad skal vi gøre?

Gennemgå alle punkter på listen, så I er klar til at tage første skridt i dag.

God boligjagt!

Hvad er din største bekymring i forhold til boligjagten?

Deltag i debatten på vores Facebook-side her